Overvejer du at skulle af med din bil, og har du svært ved at overskue hvad du skal gøre for nemt og hurtig at komme af med den? Mulighederne er mange.
Nogle har et stort netværk og kan sælge bilen til en ven eller et familiemedlem, men, Det er ikke altid en god ide at sælge bilen den vej. Skulle der være noget med bilen på et senere tidspunkt, er det svært at håndtere hvis man er i familie. Det kan derfor ikke anbefales at sælge bilen i vendekredsen.
Der er som sagt mange muligheder for at komme af med bilen uden at sætte venskab og familieforhold over styr. En af dem kunne måske være eksport.

Eksport af biler fra Danmark
Finder du en køber i udlandet som vil købe din bil, kan du ved at eksportere den permanent ud af landet, få din registreringsafgift tilbage. Du får dog kun 85% af afgiften tilbage da 15% tilbageholdes. Dette er på baggrund af den afgift du skulle have betalt for at importere en bil i samme standard.
Der er en del ting du skal huske på, og som skal overholdes, når du har besluttet at eksportere din bil ud af Danmark. Herunder har du 5 punkter og forklaringer til hvordan det skal gøres:
1. Din bil skal synes inden eksport
For din bil kan eksporteres og du kan få dine 85% tilbage af registreringsafgiften, skal din bil igennem et syn som samtidig også er en vurdering. Dette sker hos en told- og registrerings tilsyn. Det er vigtigt at finde ud af nøjagtigt hvad bilen er værd for at kunne udregne hvad du skal have tilbage når du sender bilen permanent ud af landet.
2. Fastsættelse af bilens værdi
Det er motorstyrelsen der fastsætter værdien på den bil du vil føre ud af landet. Men du skal selv lige gøre nogle ting her: I dag er det nemt og det hele foregår på nettet. Du logger ind på motorregistret med dit NemID og indtaster noget information om bilen som du bliver spurgt om.
Når du skal bede om en værdifastsættelse af bilen må du ikke vente for længe. Det vil sige at du skal gøre det inden for 4 uger efter synet og senest 14 dage før du planlægger at sende din bil ud af landet.
3. Aflever eksportbilens nummerplader
Det er nu tid til at aflevere bilens nummerplader. Det gør du nemmest ved at gå til en nummerplade operatør eller hos den lokale motorekspedition. Du finder den nærmeste nummerplade operatør her hos skat . Husk at så snart bilens nummerplader er taget af og afleveret, må du ikke længere kører i bilen.
4. Bekræft dit ejerskab af bilen
Du skal nu sende en form for bekræftelse for at du er ejer af bilen. Hvis du ikke selv står som ejer skal dette også bekræftes. En slutseddel for handlen med din udenlandske køber og en dokumentation for udførelsen af eksportbilen skal der også redegøres for.
Dette er alt sammen for at man ikke bare kan forgive at udføre en bil til f.eks.. Tyskland og så modtage registreringsafgiften, alt imens bilen bliver i landet.
5. Du eksporterer din bil
Dette er egentligt ikke et step til eksport af biler til udlandet. Men det er nu du får en bekræftelse på at det hele er i orden og at du, med succes, har sendt din bil ud af landet. De penge du skal have tilbage i registreringsafgift, modtager du på din ned-konto inden for 14 arbejds- eller bankdage.
Kan man altid få afgift tilbage ved eksport af bil?
Det korte og præcise svar er, nej! Der er flere grunde til at du ikke vil få afgiften tilbage når du vælger at eksportere din bil. Derfor kan du, efter at have læst denne artikel, også selv vurdere om din plan om at sende din bil ud af landet, rent faktisk kommer til at gå på jord.
Er bilen skadet?
Er bilen så medtaget at den har mistet sin registreringsmæssige identitet og ikke kan værdi fastsættes, kan det være en svær sag at få igennem synet. Du bør overveje mulighederne for at skrotte bilen i stedet for. Er bilen en dieselbil indregistreret første gang før 2006 kan du i 2021 se frem til en skrotpræmie på 5000 kr. Se mere her .
Er bilen over 35 år gammel?
Står du med et veterankøretøj på hånden som du gerne vil eksportere, så skal du ikke regne med at få en eneste krone tilbage i registreringsafgift. En så gammel bil kan stort set ikke vurderes. Så når du sælger den, skal du have det i mente at du ikke får noget fra staten i Danmark.
Er der pant i bilen?
En bil der står opskrevet i bilbogen med pant eller håndpant, kan ikke eksporteres. Eller det kan den godt, men du får intet tilbage i registreringsafgift. Desuden er det ikke lovligt at sælge en bil der er pant i.